Kirkemusikalsk Diplomeksamen 1994 fra Nordjysk Musikkonservatorium, videre studier i Solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt i Paris og London. Solistdebut januar 1997 i København. Lærere Jens E. Christensen, prof. Naji Hakim og prof. Nicolas Danby. Deltager i mesterklasser med bl.a. Olivier Latry og Marie-Claire Alain.
I studietiden repetitør på Aalborg Teater, kapelmester for Nordjysk Operakompagni og for adskillige kor i Nordjylland. Dirigent for Hjørring Kammerkor og Nordjysk Motetkor, lærer ved Vestervig Kirkemusikskole og Aalborg Musikskole.
Solist ved mange orgelkoncerter i Danmark, Tyskland, Frankrig, England, Schweiz, Baltikum, Letland og Italien. Solist i Poulencs Orgelkoncert med Aalborg Symfoniorkester 1994.
Koncertvirksomhed 1992-2019 med henad 100 koncerter som akkompagnatør for Annette Bo Nielsen og Jens Bové. Desuden en del solokoncerter med Annette Bo Nielsen.
For nuværende: Siden 2002 Organist og Kantor ved Vor Frelser Kirke, København, hvor han også er klokkenist og dirigent for Vor Frelsers Kantori. Kantoriet er kirkens koncertkor, som Sømod var medstifter af i 2008.
Instruktør ved mange korstævner. Komponist af en række kirkemusikalske værker, heriblandt "Requiem – en sang om tab og tro" for solister, kor og orkester, der uropførtes i Silkeborg Kirke 5. nov. 2000.
Medlem af Dansk Komponistforening.