Teater Musikalske Fortællinger tilbyder at opføre "Koncert for Børn og andre mennesker "

Koncert for Børn og andre mennesker er et koncept, som kunstnertruppen Teater Musikalske Fortællinger har været med til at udvikle gennem Nordjysk Sangselskab. Titlen dækker over en kort koncert på 45 minutter, som henvender sig direkte til det yngste publikum, men som bestemt også kan nydes af de yngstes voksne eller andre voksne, som bare nyder dejlige sange og børns glæde ved musikken. (Vores yngste koncertgænger har været 8 dage gammel og ved en anden lejlighed valgte en trofast koncertgænger at invitere sine gæster med til Koncert for Børn og andre mennesker ved sin 80 års fødselsdag.)

Koncerten afvikles som en blanding af sanglege, sange med bevægelse, sange man lytter til, sange man oplever gennem dukker. Af temaer kan nævnes:

  • Sange fra ”Den danske sangskat”
  • Jorden rundt på 40 minutter
  • Musikalsk Safari
  • Årstiderne
  • Døgnets melodi
  • Fastelavnskoncert - i sang og udklædning: Ka' du gætte, hvem jeg er!
  • Med udgangspunkt i „De små synger“ går vi på jagt efter den danske sangskat
  • Koncert bygget over H. C. Andersens eventyr “Prinsessen på ærten”.
  • Koncert bygget over H. C. Andersens eventyr “ Hvad fatter gør, det er altid det rigtige”.
  • Koncert bygget over H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling”

Teater Musikalske Fortællinger kan efter koncertholders ønske suppleres af yderligere sangere og musikere.

Koncert for Børn og andre mennesker